Da vi onsdag morgen havde checket vejr, blev det besluttet at vente med afgang fra Mindelo til Barbados med afgang lørdag aften. Selv om vi var rejseklare, gav det mulighed for at komme lidt mere rundt på øen, samt kigge lidt mere ud i krogene i byen. Det lokale liv finder vi efter 10 min gang, væk fra marinaens tiltrækken af tiggere og løsarbejdere. Vi tager afsted i små grupper på 2 til 3. Alle steder vi kommer, bliver vi mødt af lidt undren over, hvad vi laver på de lokale cafeer og butikker. Priser er lokale, det er billige og gode måltider og drikkevarer, der kan købes.
Da vi regner med 15-19 dage i søen, går vi lange ture, når det længste, der nok skal vandres på båden, er fra køjen til cockpit.
Den lokale minibus kører rundt på øen, én til hver lille by. Bussen kører når den er fyldt med 9 personer eller hver hele time, så busplaner er nemme at huske. Ole og jeg sidder blandt lokale.
Der er skolebørn, der i en alder af 10 år har et pænt engelsk ordforråd og forståelse. Der er mennesker der har været på indkøb i Mindelo og nu er på vej hjem med varerne. Bussen er billig, ca. kr. 7. I den lille by Salamansas, er der ikke rindende vand. Der bliver fragtet vand ind på tankvogne og beboerne kommer til tanken og henter 20-40 liter hver dag. Det på trods, er det stolte mennesker, der er glade for livet og de er altid klædt i farvestrålende tøj og det er så fint og rent.
Hans Rosling, forsker og glimrende formidler af sin viden og lærdom, skrev og tog på mange turneer rund omkring. Han har bl.a. skrevet, Factfullness, som jeg har lyttet som lydbog. De fattigste lande kommer meget hurtigere ud af fattigdom end de fleste tror. Det værste er faktisk, at jo mere uddannelse man har, jo mere tror vi på myter og her på båden har jeg spurgt, hvor mange børn, der i verden er vaccineret. 28%, 64% eller 88%. Ingen gættede på de 88, som var det rigtige svar. Uhyggeligt. Heldigvis, så kan man se at selv om der er mange der bor i små farverige træhuse med metaltag, så er de også velholdte og der bygges og indflyttes i fine boliger. Initiativ og hitpåsomhed findes i alle samfund.
Lige inden sørejsen over ”Dammen” fik jeg af Julie oplæst mit stjernetegn, horoskop.
Da jeg kun 3 dage før denne rejse, havde haft min sidste arbejdsdag som flyveleder, kan jeg ikke lade være med at tænke, ja, noget mere er der vist mellem himmel og jord.
Der er læst lidt ind imellem vagterne og tjanserne ombord. Jeg har læst Kysser Himlen af Thomas MET Kristensen. En jagerpilot, som jeg har mødt i min tid i flyvevåbnet og hvor livet i cockpittet, livet i et kontroltårn, i et privatfly eller på en båd over Atlanten kan sammenlignes med dette af MET skrevne citat. ”Ensomheden var stærkere om natten. Jeg dæmpede altid lyset i cockpittet så meget, at jeg kun lige kunne aflæse instrumenterne. Det gav mine øjne de bedste betingelser i
mørket, som uden baggrundsbelysningen var total på måneløse nætter. Det overvældende stjernetæppe, der var bredt ud over mig, var så meget mere skarpt og nærværende her. Det gjorde himmelrummet endnu mere uendeligt og mit eget liv småt og skrøbeligt. Udsigten til det uendelige blev kun afbrudt af enlige stjerneskud, som skar sig gennem himlens tag. Dette storslåede visuelle skue mindede mig om alt andet end den krig, jeg var på vej imod.”
Jeg har ikke været på vej i krig, men ellers er det de samme tanker, der har slået mig. Tiden til at tænke over livet, tror jeg altid er nyttig. Også selvom jeg endnu ikke er kommet så meget længere, end da jeg for 4 år siden krydsede Stillehavet på 28 dage.
Solen forsvandt bag bjerget syd for Mindelo, vi spiste aftensmad og trosserne blev kastet. Vi startede vores vagter. Mine var 00-04 og 12-16 . Vi skulle igen vænne os til søen, så sovemønster skulle øves af mange. De næste par dage var det skyet vejr, så temperaturen var ikke høj, men det var så også behageligt om dagen. Efter 3 dage blev der sat Butterfly. Passaten var etableret. Sådan stod sejlet de næste mange dage. Det blå hav og dagene forsvandt bag os. Bølgerne var 2-3 meter høje og vi surfede afsted, med kun små justeringer af kurs. Solen stod lavt i vest og fuldmånen
kom op i øst. Det var blevet 18 december. Som tiden fløjter afsted. Vi var også halvejs denne dag, så det skulle fejres som da vi havde sejlet den kvarte distance. En flaske bobler og skipperpiber deles omkring. Der truttes i hornet.
Dagen efter oplever vi den største delfinflok som jeg nogensinde har oplever. Små fine dyr i hobetal, der følger os i 40 minutter, før de stikker af.
Fordækket kunne bruges som udkigsplatform, moderat vind. Mahi Mahi blev fanget på krog. Antal sømil pr. døgn blev der gættet på. Det højeste blev 161 nm,
mens det laveste blev 94 nm. Delfiner blev spottet i den sorte nat, morild afslørede dem når de kom på visit.
Lørdag aften 2215, én uge er gået siden vi afsejlede. Første skib bliver spottet. Der havde ikke været andre skibe i nærheden før denne aften. Dessert Osprey, afslører vores AIS. Fartøjet passerer 2 nm om styrbord og krydser vores spor 4 nm agterude. Så mange scanninger ved roret og så pludselig..
Vi sejler stor fart, så derfor også store fisk på krogen. Blue Marlin på 2 meters længde blev den største. Ellers må vi sige at vi har været heldige med at fange 9 pæne store fisk. Fiskestop ind i mellem, var nødvendigt.
23. december, første nat uden skyer og måne. Solen gik ned i vest og planeterne stod på stribe til én efter én at følge efter.
Der er spillet og sunget julesange det sidste stykke tid. Det er jo ikke derfor man er ”stukket af” hjemmefra, men hyggen er stor, der omdeles julemandsskum og dadelkugler med peanutbutter.
Så kunne det ikke være mere jul.
Juleaften, Confit de Canard, med kartoffelmos og et par glas rødvin, blev afløst af Ris A la mande, for de der kunne nyde den slags.
Stjerneskud af stor klarhed og lange strejf fulgte, nat efter nat.
Dag 16. Kl er 1010 da vi lægger til i Barbados havn. 15 dage og 19 timer er gået, Atlanten er krydset på smukkeste vis. Vejr og vind var perfekt. Vi venter og venter på Covidtest. Bobler bliver nydt og så selvfølgelig en enkelt ankerøl, som det jo bør sig. Naboen var et krydstogtskib. De måtte ikke forlade havnen, (lige som os), men de fortalte om Taxfree butik, som det eneste de fik at se på Barbados. Vi listede derover, købte kolde øl, Mount Gay rom og cola. Endnu et hold måtte afsted, festen var i gang, da Karen serverede små lækre kiks med Patte Gris (Paté Gris) mm.
De store skibe skulle afsejle kl 17, så da vi kl 1620 stadig ikke havde haft besøg af lægen, måtte vi have fat i myndighederne, der var forstående for at vi ikke ville ligge bag en skrue der lige straks skulle bringe kæmpen til havs. Vi fik lov at sejle til ankerplads, blive på båden og vende tilbage næste morgen kl 9.
Vi havde en rolig nat, men bestemte os for at sejle videre på en dagssejlads til Saint Lucia. Mest fordi Covidtest er lidt besværlig, plus at vi gerne vil ligge i marina nytårsaften, så alle kan deltage.
Tirsdag aften smed vi krogen lige i SV hjørnet af øen, med dejlig vind og ingen bølger. Efter en god nats søvn, sejlede vi langs den spetakulære vestkyst af Saint Lucia til Rodney Bay marina.
Ligger i karantæne et lille døgn, da vores test ikke lige kunne tages onsdag aften.
Seerag får en ordentlig omgang kærlighed i form af skurepulver, vand og sæbe, oppe såvel som nede. Så nyder vi igen båden efter de mange dage i søen.
meste af vejen. Første møde i Santa Cruz, Tenerife
