Turen fra Richards Bay til Durban tager kun 16-18 timer, 84 nm
Vi kan se på vores vejrudsigt at det bliver muligt at sejle torsdag. Vi venter på højvande. Der er temmelig meget forskel på høj og lavvande, og i kanalen ind til Zululand Marina, ligger der et par sandknolde, som vi ikke har lyst at hænge på. Bløde grunde, men alligevel ikke noget man behøver at opsøge. Omkring ved frokosttid, er der højvande, og da vi ser den bedste vind for at komme sydpå, sidst på eftermiddagen, lægger vi lidt stille ud. Strømmen og vinden skal være med os fra kl 17. Desværre holder det ikke. Efter 2 dages storm, mens vi ligger i Zululand Marina, er det ikke helt optimalt, men sejl justeres, så vi kommer til Durban efter solopgang. Jeg havde byttet vagter, så jeg kunne se både solnedgang og solopgang. Måske er det kun fordi jeg ved, at dette bliver min sidste sejlads, for denne gang, at de begge er så smukke, men døm selv.
Durban er en storby. Lige så mange indbyggere, som i hele Danmark. Der mangler ikke advarsler om hvad man som hvid bør gøre og ikke gøre. Der er meget fattigdom, og de fattigste er snu på fingrene og kan meget nemt spotte en flok turister, så vi tager ikke det flotteste tøj på, og vi tager også kun det nødvendige antal Rand med på tur. Vi går på markeder og hygger med både hvide og sorte. Nogle af advarslerne er vist lidt overdrevene, men man skal selvfølgelig også opføre sig forsigtigt.
Er man lidt utryg, kan man altid krydse vejen et par gange mere end man ellers ville have gjort. Mange gode råd og småsamtaler med Uber chaufører, vagter ved marina, skaber en vis tryghed. Det er 25 år siden Apartheid blev afskaffet i Sydafrika, meget har ændret sig og nogle sorte synes, at der desværre er meget tilbagegang, dårlig politisk ledelse og utryghed. Ikke sådan, de havde forestillet sig at landet med enorme rigdomme burde dreje.
