Torsdagen gik og jeg checkede PredictWind med jævne mellemrum. Veritas havde god fart, men jeg regnede med at hvis jeg stod lidt tidligt op, kunne jeg måske se deres passage af ”min” strand i morgenlyset ved 0515 tiden. Kl. 4 havde jeg sat uret, for at checke position, men da lå de allerede ved toldbroen i Port Louis. Jeg tænkte at de nok trængte til lidt søvn, så jeg tog min morgentur til stranden, spiste morgenmad, afregnede hotel og gik de 200 m til busstop. Det var vist skolebussen denne formiddag, i alle tilfælde var turen både længere end de andre gange jeg havde kørt her og jeg fik set lidt mere af landet før jeg endte op på busstationen i Port Louis.
Køjesækken på højre skulder og rygsæk på ryggen mod toldbroen. Ingen Veritas. Tolderne sagde at de var rykket til marinaen, så med sved på panden ankom jeg lidt senere. Velkomst lidt før frokosttid.

De unge havde hørt om Halloween fest i nærheden, så de fleste vendte først tilbage 10 min før skipper og jeg stod op for at få morgenkaffe.
Efter den 19 dage lange tur fra Cocos Kieling, havde materiellet fået lidt slid, så forsejlet skal en tur forbi en sejlmager, der kan udbedre skaden. Skødeøjet var revet ud. Jeppe blev hejst i masten og fik løsnet fald og rulle, der også havde sat sig fast. Efter dette gik dagen med indkøb til Sundowner og ellers slappe af. Dejlig mad serveret af Maja, men kyndig hjælp fra skipper.
Vi bliver liggende til midten af næste uge og der er ved at blive bestilt udflugter på øen.
Port Louis. Der udklareres. Happy Hour, Port Louis Forstag serviceres, Port Louis Reparation Port Louis Elektronik er ved at virke. Der blev arbejdet længe og hårdt. Port Louis Én af to styrepositioner Port Louis Ensretter udskiftet i dynamo, Port Louis Birger og Lensey efter vellykket reparation af rulleforstag. Remember: “Keep smiling, all day” Port Louis