Vi er nu nået så langt at vi ikke skal havde de store stræk på havet mere. Jeg går nu fra dagbogsformat til mere historiefortælling og lidt billeder.
Vi “landede” på Marquases øen Hiva Oa efter 27 dage i søen, så nu skal der opleves lidt på land. De lokale er flinke, hilser og vil gerne høre lidt om os.
Lidt kunstværk bag øret. Stolte folk. Jeg havde fået lov. Vores biludlejer.
Troede at Paul levede på Tahiti, det gjorde han måske også, men er begravet på Hiva Oa
En af de veje vi kørte på, Hiva Oa
Et stemningsbillede af lokale ved supermarked.
Efter Hiva Oa tog vi til Nuku Hiva, knap et døgns sejlads.
Vi ville have sejlet videre i morgen fredag, men har fået en aftale med Henri, en af de lokale her på kajen, der vil lave jordstegt gris til os. Vi har fået spurgt andre sejlere og vi ender vist med at blive 12-14 stykker. Simon og jeg trængte til klip.
De lokale skærer Tikier og laver andet flot håndværk. Vi fik forklaret nogle af symbolerne. Familie og slægter, samt troen, betyder meget for dem.
Tiki 
Av, av, men flot håndværk.
Så hellere denne gode drik.
I forgårs tog vi en længere travetur i regnskoven og besøgte en nærliggende bugt, meget fredfyldt.
Da de unge mod alle advarsler, efter regn og høj vandstand i floden, i går drog til vandfaldet, som Beha brødrene også besøgte, lejede jeg en lille bil. Birger og jeg kørte til et mindre vandfald, som kunne ses fra bilen. Et besøg i en nærliggende by, gav os brød, frugter og smør i kurven, inden vi oplevede et slagsmål på offentlig vej blandt 2 genboer. De kan på trods af deres venlighed også blive lidt arrige.