Torsdag 6. April: Hiva Oa, Fransk Polynesien
Himlen er igen så sort med lysene stjerner som vi kender den. Kun på det store hav er himlen grålig og lyser himlen og omgivelserne op.
Vi vågner op til megen aktivitet i det lille ankerområde. Der arbejdes med borearbejde på styrbord side. Omgivelserne er meget forskellige fra hvad vi endnu har set. Grøn og atter grønt. Ikke underligt at dette også kaldes Emeralds Islands. Bjerge og palmer indhyllet i skyer og lidt køligere end vi har haft det på havet.
Vi skal ny klarerer ind i Fransk Polynesien, et lille stykke europæisk kulturhistorie og smukt som det ligger her. Det bliver underligt at få fast grund under fødderne igen.
En lang gåtur til byen, jorden gynger. Vi besøger Gendarmeriet, franskmænd der er udstationeret i 3 måneder. Det var de ikke så begrejstrede for, underligt, her hvor der er smukke, venlige mennesker og den flotteste natur. Vi besøger turistkontoret, hvor de kun taler fransk, så mit franske bliver støvet af. Jeg er den eneste af os der kan lidt skolefransk, øvet i Frankrig og Luxembourg. Bortset fra at det bliver blandet med lidt italiensk og ”mit” nye sprog spansk, så går det meget godt. De fleste kan lidt eller noget engelsk, så med et smil på læben kommer man langt.
Vi får bestilt en bil så vi kan komme rundt på øen. Franske Baguettes nydes både til frokost og aften.
Fredag 7. April: Hiva Oa
Vi er tidligt oppe, men skal først være på land og have bilen kl. 9. Vi trænger alle til et bad, så en tur i havet, sæbe og skrub, skylle i havet og af ferske med vores watermakervand, så er vi klar.
Bilen en 4×4 Mitsubishi, med dobbeltkabine og lad viser sig hurtigt at være nyttig. Asfaltvejene slutter pludseligt, grus og mudderveje tager over. Det har regnet mere end normalt det sidste stykke tid, så den store renovering efter regn og jordskred er i gang på de smalle veje, hvor der sjældent kan passere biler uden at en af os holder stille. Smalle bjergveje med den flotteste udsigt og veje gennem regnskoven, bringer os efter 3 timer, 42 km væk, til en lille by med originale Tikier.
Tiki er en del af kulturen, kort fortalt, lidt sammenlignelig med den nordiske mytologi, her blot meget orienteret mod havet og de gaver det bringer i form af mad, fare og mystik. Figurene i træ eller sten, er stolte krigere, guder, eller symboler på frugtbarhed, mand og kvinde og ikke mindst havet og øerne.
Vi kører en kort stund fra Tiki ”templet” og tager en dukkert i havet, sammen med byens unge mennesker. Ved stranden, brusere med køligt bjergvand, så 2 bade på samme dag, er vi bestemt ikke vandt til.
Jeg er ikke den store fan af tatoveringer, og slet ikke mange af de som danskere får lavet, men her er det som om at de smukke mennesker, nemt bærer en bølget tatovering endda også i ansigtet. Stort set alle der bor her har en og som modsætning til den franske katolske kirke, viser de heldigvis deres egen historie og kultur ved at have deres hav og Tiki symboler printet ind i huden.
Vi slutter på Spica med endnu en baguette og da vi når saylors midmigt her omkring klokken 20, få jeg ro til at skrive lidt oplevelser ned.