Vi regnede med afgang i løbet af weekenden, så fredag morgen gik vi på havnekontor for at bestille told og Check Out. De kunne komme samme aften kl. 18 og derefter kunne vi sejle i weekenden, som vi havde lyst til. Vi klargjorde, sejlede til tanken, for få fueltanken fyldt op. Vi havde ca. halv tank, så der kunne være ca. 150 liter. Desuden har vi en reservebuffer i dunke, så skulle vi komme i vindmangel, så kan vi starte motor. Tolderne kom ikke, men nabobåden, den svenske båd Hilma, havde bestilt til lørdag morgen kl. 8. kl. 0730 dukkede de op, ingen undskyldning, men de fortalte at de havde haft travlt og havde arbejdet til kl. 1 om natten. Udcheckning gik hurtigt og uden problemer.
Sy-hilma.com Støt dem evt. ved at se deres YouTube film
0950 smed vi fortøjningerne og begav os ud på turen mellem Le Reunion og Sydafrika. Vi planlægger på Richards Bay, men vejret bestemmer om det evt. bliver Durban. Vi regner med det tager 10-13 dage. Vejret ser lovende ud. Forecast, god vind i begyndelse og slutningen, men nok motorsejlads et par dage i midten.
Efter afgang begyndte vi straks vores vagtskema, 2 der styrer og holder øje, fire timers vagter. Én i køkken og en oprydder. Der hviles, læses og hygges.
Ganske kort efter satte vi sejl og slukkede motor, en god vind, der straks fik os op i fart.
Efter længere landkrabberi, skal man igen vænne sig til søen, rullende båd og lydene i skroget. Flere blev let søsyge og nogle klarer det med at hvile mellem vagter. Der er høj sø, så vi er nødt til at lukke luger, så temperaturen i salonen er så høj at det bliver ubehagelig at opholde sig her. Op i den friske luft, så hjælper det. Heldigvis har jeg ikke haft problemer, så jeg nyder nu sejladsen og at være på havet.
På det tidspunkt, hvor vi forventede vindstille, havde vi god vind, men efter 3 døgn, har vi måtte sejle for motor i perionder. Nattevagten med David, bød på stjerneklar himmel, Sydkorset, og planeter. Vi talt om morild, kornmod og andre fænomener, der kan opleves i natten. Et fly blev spottet, men det viste sig snart, at der her en time før solopgang, ikke var tale om et fly, men flere satellitter, der kredser nord for vores bane, rundt om ækvator. 10-15 kunne vi se lige efter hinanden. Så sluttede det. Måske pga. solens belysning, eller anden årsag.
Tiden går, herligt.
Jeg nyder igen at se havet, ændringer i vejret og vinden der tiltager og aftager. Stjernehimmelen, månens bevægelse og planeterne Venus, Jupiter og Saturn der få timer efter solnedgang også forsvinder under horisonten. Sydkorset, der viser os at vi er på rette vej, er nu om dage afløst at GPS og fuldautomatisk navigation. Elektronik som svigter af og til, og som er umuligt at gennemskue, uden en lille installatør eksamen. Sydkorset bruges som støtte.
Vagter har jeg med Cecilie og David. Dejlige timer, hvor det store hold udskiftes med to hånds samtaler, om livet, turen, oplevelser og forventninger. På så lang en rejse, som de fleste har gjort siden Phuket, Thailand, næsten 3 måneder, er der uundgåeligt følelser og forventninger, der ikke bliver opfyldt. Steder, hvor man nok ikke kommer igen, med mindre man har fået saltvand i blodet og sejler igen. Summen er positiv og de sure oplevelser, bliver dem, man vender tilbage til, taler om og griner af, og ser på med positive øjne. Sådan er det heldigvis.
David fortalte en morgen, da solen stod op at det var første gang i hans 20-årige liv, hvor han havde set solen stå op i horisonten. Helt sandt var det vist ikke, da den jo også på landjorden kommer stille og roligt op over horisonten. Men en fantastisk oplevelse alligevel. Båden sov og kun David og jeg fik den oplevelse.
Cecilie og jeg døbte vores vagter “RubberDuck, DreamTeam 10.4”
Vi var så heldige / dygtige, at sejle med hastigheder på 10,4 kts. En oplevelse af fart og stabilitet i båden, gjorde dette til noget unikt. David slog dog rekorden dagen efter, med lidt over 11 kts., men han er jo også på vores hold. Holdet der sejler stærk for vind. Der er talt film og musik mange gange, så titlen hvor Chris Christofferson i filmen Convoy, spiller hovedrollen, var nærliggende, især på en båd med VHF-radio, der jo i sin natur ligner Walkie Talkie.
Vi har en maddag hver 8 dag. Det er utroligt hvad der kan kreeres i det lille køkken, både smagsmæssigt, men også visuelt. Alt er flot og indbydende.
Lørdag, en uge er gået, vi mangler 372 nm. Mon ikke det bliver 3 dage mere. Richards Bay er målet. Vi har brugt det meste af vores vand fra tankene, så Rainman Watermaker kører i 3 timer. Efter en nat uden vind, sejler vi for sejl igen. Vejrudsigten siger god vind fra i eftermiddag og måske resten af turen til Richards Bay. Hvaldag bliver det også. Der bliver observeret blås og set hvaler, men alle så en flok delfiner på måske 200 dyr, der sprang i farvandet 100m foran Veritas.
Natten til søndag er vi kommet ind i Angullastrømmen, en havstrøm mellem Afrika og Madagaskar. Det betyder at vi går en kurs der er 5-10 grader mere nordlig end den kurs som kompasset ellers ville vise. Afdriften er stor og søen er lidt krab.
Vi sejler igen hurtigt for sejl og vi nærmer os Richards Bay. Som det ser ud, kommer vi frem før solopgang, så vi sætter farten ned og forventer ankomst ved 9-tiden lokal tid. Stille glider vi i havn og alle er glade.
