Lørdag eftermiddag kastede cubaneren fortøjningerne. Om bord var Maren, Karl Otto og 4 Linehandlere, Prospekts.
Vi kom hurtigt til samlingspladsen, hvor vi skulle møde de andre der skulle gennem sammen med os. Lodsen, eller Advisoren, som de kalder ham, kom om bord og kursen mod slusen blev sat. Med vinden ind fra akten var vi hurtig ved slusen og vi blev sat i arbejde. Ca. 6 m af gangen og 3 sluser, søen ca. 20 meter højere end havet skulle nås. I andet slusekammer rystede Cubaneren mærkeligt. En slæbebåd havde rettet sin truster, propel, fremad og på samme tid væltede vand ind fra sluserørene. Det var sikkert årsagen.
Karl Otto havde en anden mistanke. At der var sket noget med foldepropellen af dansk fabrikat. Han fik talt lidt med skipper på Sao Nicolaus, en tysker fra Alaska, som bragte begge skibe til ankerpladsen, hvor vi skulle overnatte. Karl Otto trodsede alligator faren og røg med lampe og dykkerbrille over skibssiden. Desværre, det ene af to propellerblade var knækket af.
Pu ha, det kunne blive dyrt, hvad med passagen, som i forvejen koster ca. 15.500 kr.
Advisoren var helt utrolig og vores nabo, julemanden, var med på at tage os på slæb. Kanalvagten accepterede denne løsning. Advisoren blev sat af for natten.
Næste morgen, tidlig, kom sejlads advisoren. Da det ikke var den samme, skulle han lige have checket op på situationen. Heldigvis havde supervisoren på kanalen skrevet en fin log. ”Så får jeg også prøvet det”, sagde advisoren. Han havde aldrig hørt at det kunne lade sig gøre før.
På slæb gjorde vi 6-7 knob, så de 26 sømil gennem søen og kanalen gik hurtigt i bagende sol.
Vel ankommet til Stillehavet, fik vi lagt et anker. Inden afgang fra Shelter Bay havde Karl Otto spurgt hvad vi spiste og drak. ”Champagne” sagde jeg kækt. På en iskold champagne sprang proppen og vi fejrede ankomst til Stillehavet. Den lille dinghy blev hurtigt rigget til og lidt efter var vi på vej med taxa, bus og taxa tilbage til Shelter Bay en stor oplevelse rigere blandt 2 dejlige nordmænd.
