St Lucia, denne skønne ø, skal forlades. Efter to uger er tiden kommet til at drage sydpå, hvis vi vil nå blot et par øer mere i den sydlige del af Caribien før flere af os rejser hjem mod Danmark sidst på måneden. De fleste stræk vil være af kortere varighed, 2 til 10 timers sejlads.
Grenadinerne er opdelt i to coronazoner, en nordlig besværlig og en sydlig, knap så besværlig. Vi springer den nordlig del over og går direkte til Carriacou for indklarering. Test fra St.Lucia til halv pris, 670 kr og venten i 22 timer på det sidste svar. Lidt sen afgang, men alle er glade for igen at være på havet. Det varede dog ikke længe før et forslag om anker i Marrigot Bay kom op. Kun 3 timer fra afgang lå vi igen stille og fik en god nats søvn, før vi igen sejlede. Igen flot udsigt til St. Lucias vestside og næste ø Saint Vincent viste sin flotteste side. Øerne Bequia, Union Island og flere små øer springes over.
Ruten og datoer er bestemt og vi tager Tobago Kays, Petit Matinique og Granada før jeg ender rejsen på Trinidad. Corona og indklarering tager noget tid, er dyrt, men vilkår er for det meste yderst rimelige. Det viser sig at de valgte øer alligevel ikke hørte til den sydlige del. Ny plan. Fra Carriacou havde vi mulighed for stop, og på de sydlige Grenadiner, kunne vi fortsætte til Grenada, hvor vi så skulle checke ud af Grenadinerne. Øen Carriacou, er nok den mest oprindelige vi har anløbet. Livet er slow, ingen turister og den lokale mad er som jeg havde forventet, simpel, cajun og fantastisk veltillavet. Der er desværre kommet alt for meget junkfood på øerne, siden jeg i år 2000 var på disse kanter. Men her er livet meget lokalt, smukt og en dejlig befolkning. Lidt vandreture, badning og så afsted igen.
Næste stop blev White Island. Kun en lille tur fra Carriacou, lå denne lille ubeboede sand ø. Et lille krat gemte på et bålsted og da vi fik lyst til at benytte dette, blev der på Seerag samlet en dej til snobrød. Et andet skib havde allerede tændt op, så det var nemt at supplere lidt brænde og starte bageriet. Lidt missundelige var vi da familien færdiggjorde deres måltid med friskfangede languster. Da de aldrig havde set eller hørt om snobrød, blev vi stolte og glade alligevel.
Der var udbredt ønske om at ville ligge lidt mere for svej, (anker), så vi overnattede lige syd for White, og aftalte at vi ville finde bugter på Grenada, før vi ville ende op i marina i Saint Georges på Grenada. Dragon Bay blev vores sidste ankerplads. Lige om hjørnet, bare en svømmetur på 200m fandt vi Grenada Underwater Sculpture Park. Vi vidste ikke om det var koraler eller menneskeskabt, så nysgerrigheden var stor, da vi snorklede afsted. Det var menneskeskabt, stentavler af oprindelige sydamerikanske indianere, og mere moderne kunst. En bedende kvinde, lille rundkreds af menneskelige skikkelser og en stor rundkreds med ca 28 skikkelser. En stor oplevelse og en god ide.
Grenada blev udgangspunkt for lidt ture rund på øen. Der blev besøgt romfabrikker, der dog kun i mindre grad var aktive i dag. Ingredienser blev importeret fra bla Trinidad og de lokale aromaer tilsat. Sådan kan man blive så “snydt”. Endnu en coronatest til kun 336 kr, blev udført, før vi kunne tage den sidste lange tur på 18 timers sejlads til Trinidad, som er Final Destination for fire af os.
Trinidad bød på mere sydamerikansk kultur. Øerne Trinidad og Tobaco er en del af sydamerika og selvom det ligner en del af Caribien, så er der langt mere rigdom i undergrunden og jorden mere frugtbar. Trinidad forsyner faktisk de Caribiske øer med de fleste råvarer. De har stort landbrug, olie og tung industri. Jeg var så heldig at have en kontakt til en lokal familie, der har været penneven med Gitte og Henrik i mere end 40 år. Jennifer og Stephen gav mig 3 dages sightseeing og indsigt i det lokale liv. Udflugter og middag med familien, så jeg følte mig helt overvældet og ydmyg. En dejlig sejlads og mange gode oplevelser rigere, sagde vi farvel til Trinidad 26. januar, for at ende op i kolde Danmark dagen efter. Over Atlanten og med så mange andre oplevelser, bliver stille fordøjet.
